Mindeord om Kjeld Bagger Laursen

Kjeld var min specialevejleder. Lige fra vores første møde i 1975 havde jeg et tæt forhold til ham, først som faglig mentor og siden som ven og kollega. Typisk for Kjeld så han ikke sin vejlederrolle blot som specialefaglig. Han inddrog mig i sit faglige og matematiksociale netværk og forholdt sig deltagende til min tilværelse i øvrigt. Han var en stor støtte i min karriere og personlige liv.

Kjeld blev student i 1960 og fuldførte førstedelsstudiet i matematik og fysik på Aarhus Universitet i 1963. I stedet for den slagne vej til cand.scient. valgte han at fortsætte sin uddannelse i USA med mastergrad (1965) og ph.d. (1967) i matematik fra University of Minnesota. I Minnesota traf han også sin hustru, Virginia.

Efter sin ph.d. vendte Kjeld tilbage til en post.doc.-stilling på Aarhus Universitet. Her mødte han Bill Bade og Phil Curtis, gæsteprofessorer fra hhv. UC, Berkeley og UCLA. Det blev starten på et frugtbart samarbejde og på livslange venskaber. Efter sit post.doc.-stilling ved Aarhus Universitet havde Kjeld således et adjunct assistant professorship på UCLA (1970 – 72) før han tiltrådte sit lektorat ved Matematisk Institut, Københavns Universitet. Samarbejdet med Bill Bade og Phil Curtis konsolideredes yderligere gennem et sabbatår på UCLA 1976 – 77.

Kjelds forskningsområde var Banachalgebra og operatorteori. Hans første arbejder omhandlede generaliserede gruppealgebraer med bl.a. guldmedaljeafhandling ved Aarhus Universitet (1968). Mødet med Bill Bade og Phil Curtis ændrede hans fokus. Deres arbejde var banebrydende for feltet automatisk kontinuitet der kom til at influere forskning i Banachalgebra i en lang række år, manifesteret gennem konferencerækken Banach Algebra 1974, …, …, som stadig kører (dog med et ændret sigte). Kjeld var med fra starten på UCLA og prægede feltet i de efterfølgende år som forsker og konferenceorganisator.

Undervejs skiftede han fokus fra Banachalgebra til operatorteori som det afspejles i hans doktordisputats Spectral Subspaces and Automatic Continuity (Københavns Universitet, 1991). ’Local spectral theory’ er forståelsesrammen for de såkaldte ’decomposable operators’ der spiller en vigtig rolle i automatisk kontinuitet. Også her leverede Kjeld betydningsfulde bidrag, først og fremmest i en række tidskriftspublikationer med Michael Neumann (Mississippi State University) med hvem han også udgav monografien An introduction to local spectral theory (London Math. Soc. Monogr. (N.S.), 20, The Clarendon Press, Oxford University Press, New York, 2000) som anses for den autoritative indførsel i emnet. Med monografien satte Kjeld punktum for en betydelig indflydelse på forskningsmatematik.

Kjeld lagde i hele sit professionelle liv stor vægt på undervisning og uddannelse. Den sidste del af sit virke helligede han didaktiske aspekter, på Institut for Matematiske Fag som studienævnsformand (1996 –2002), men især på fakultetsniveau som drivkraft bag en række initiativer til fremme af universitetspædagogik og naturvidenskabsdidaktik i almindelighed. Han var instrumental i overdragelsen af adjunktpædagogikum fra Det Humanistiske Fakultet til Det Naturvidenskabelige Fakultet og blev Københavns Universitets repræsentant i bestyrelsen for Dansk Center for Naturvidenskabsdidaktik (DCN, 1998 – 2001), et nationalt samarbejdsnetværk mellem universiteter til fremme af initiativer inden for naturvidenskabelige fags og matematikkens didaktik på universitetsniveau. Gennem Kjeld igangsatte DCN en lang række af forløb på Det Naturvidenskabelige Fakultet som også involverede adskillige medarbejdere på Institut for Matematiske Fag. Disse forløb bidrog i høj grad til den voksende erkendelse af didaktiske forhold i Det Naturvidenskabelige Fakultets uddannelser.

Kjelds vision for DCN-initiativet var at etablere en blivende forsknings- og undervisningsenhed for didaktik på Det Naturvidenskabelige Fakultetet. Center for Naturvidenskabsdidaktik (CND, 2001 – 2006) blev første trin i denne indsats og Kjeld blev centerleder med en 50 %’s orlov fra sit lektorat på Institut for Matematiske Fag, en imponerende arbejdsindsats der nærmede sig to fulde stillinger. Under Kjelds ledelse fik CND opbygget en administrativ og videnskabelig medarbejderstab, tilknyttet en række konsulenter, udviklet undervisningsforløb og skabt kontakt til fakultetets forskellige institutter herunder speciale- og ph.d.-vejledninger. I 2006 blev CND omdannet til Institut for Naturfagenes Didaktik (IND) der i dag har betydelig vægt nationalt og internationalt. Kjeld fortsatte sin indsats for IND, bl.a. med undervisning og som redaktør for det IND-baserede tidsskrift MONA der omhandler naturvidenskabsdidaktik på alle uddannelsesniveauer.

Kjeld havde i mange år lymfekræft, men, som han sagde, han skulle dø med den - ikke dø af den. De mange års behandlinger havde dog svækket hans immunforsvar så han klarede ikke en omgang Covid til sidst. Han døde omgivet at sine nærmeste og efterlader sig hustru Virginia, søn Michael, barnebarn Thomas og oldebørn Lucas og Olivia.

Niels Grønbæk, professor emeritus