Retfærdighed på formel
Weekendavisen havde 18. maj 2018 en artikel om retsgenetik på forsiden af deres videnskabssektion, centreret omkring statistiker Therese Graversen fra Institut for Matematiske Fag.
Therese Graversen
”DNA-spor hyldes som ufejlbarlige, men i praksis er videnskaben mere mudret. Nu vækker en dansk statistiker international genlyd med en metode, der kan hive beviser ud af selv små prøver med DNA fra flere personer”.
Sådan indleder journalist og forfatter Lone Franks sin artikel, der fortæller om Thereses forskning og hendes arbejde for forskellige dele af det britiske retssystem:
”De vil meget gerne have den unge statistiker med hestehalen og det direkte blik til at udtale sig om chancerne for, at en tiltalt har efterladt sit DNA i noget bevismateriale, politiet ligger inde med. Den danske forsker er indtil videre gået under radaren hos systemet herhjemme, men ude i verden er hun et navn. I retsgenetiske cirkler er hun på kort tid blevet kendt for at udvikle metoder, der kan tvinge mere information ud af vanskeligt omgængelige data”.
Therese tog sin ph.d. ved Oxford Universitet med professor Steffen Lauritzen som vejleder. Her var hun med til at udarbejde en ny type statistisk metode til at regne på blandinger af DNA. Metoden blev publiceret som såkaldt discussion paper af Royal Statistical Society, og Thereses ph.d.-afhandling fik medalje.
I årene efter er Theres metode taget i anvendelse ved fire engelske retssager. Retsgenetisk Institut, der har monopol på at udføre DNA-analyser i Danmark, bruger den ikke.
Lone Franks artikel gennemgår problemerne ved DNA-beviser, der hverken er enkle eller sikre. Og Therese fortæller om sin kamp for, at statistik og statistikere kommer til at spille en større rolle i retsgenetikken, som i dag er domineret af juridiske og biologiske eksperter.
Retfærdighed på formel, 18. maj 2018, Weekendavisen Sektion 4 (Ideer) side 1. Af Lone Frank.