Erik Christensen fratræder efter 50 år med matematik
Fra 1. maj 2015 er Erik Christensen emeritus på Institut for Matematiske Fag. Det markeres med en ugelang konference i starten af maj, samt af Eriks egen fratrædelsesforelæsning torsdag den 7.maj.
For at fejre Erik Christensen og hans arbejde, afholder Center for Symmetri og Deformation en konference med titlen ”Operator Algebras and Applications” fra den 4. til den 8. maj 2015. Konferencen vil byde på de fleste af Erik Christensens samarbejdspartnere som talere, for at understrege de mange områder indenfor operatoralgebra, som Erik har påvirket.
Den 7. maj kl. 14:15 holder Erik sin fratrædelsesforelæsning i auditorium 3, "Fifty years with mathematics", som han giver disse ord med på vejen:
"Jeg mødte euklidisk geometri i planen, da jeg var 12, og jeg var glad for at lære at lave små skitser, som beskrev fakta om geometriske figurer og derefter give præcise beviser baseret på sådanne tegninger. Siden da har konkrete matematiske problemer og abstrakte matematiske ideer taget en god del af min tid, men jeg har været distraheret af kærlighed, hustru, børn, husholdning, undervisning, administration og så videre. Jeg vil fortælle lidt om nogle af de oplevelser, jeg har haft."
Forelæsningen er på engelsk. Efterfølgende inviterer Institut for Matematiske Fag til en reception kl. 15:00 i Frokoststuen på 4. sal (04.4.19). Alle er velkomne.
Erik blev født 5. april 1945 i Dandung, Kina, men voksede op i København. Han tog sin studentereksamen fra Christianshavn Gymnasium i 1964, og var herefter værnepligtig i 1964-65. Efter studier ved Københavns Universitet opnåede han sin kandidatgrad i 1970 med Esben Kehlet som vejleder.
I perioden 1970-75 virkede han ved en række universiteter i udlandet, fx hele det akademiske år 1973/74 i Oslo. Hans stærke relationer til norsk matematik og til Richard V. Kadison, en af operatoralgebraens grundlæggere, blev skabt i denne periode, og er ikke svækket siden.
Erik fik ansættelse ved Københavns Universitet i 1975, først som lektor, og siden 1989 som docent. I 1984 forsvarede han sin doktordisputats og kunne herefter kalde sig dr. scient.
Erik har publiceret 43 artikler i fagtidsskrifter, såvel med enearbejde og i samarbejde med andre (og for tiden er 3 artikler på vej i trykken). Hans arbejde har haft en essentiel indflydelse på flere aktive områder af operatoralgebrateorien. Eriks forskningsinteresser er brede, men hovedparten af hans arbejde falder indenfor områderne: perturbation af operatoralgebraer, similaritetsproblemet for C*-algebraer, inklusioner af endelige von Neumann-algebraer, projektionsmål, komplet begrænsede multilineære afbildninger, Hochschild kohomologi for operatoralgebraer samt emner af ikke-kommutativ geometri.
Eriks nyere arbejde peger i to forskellige hovedretninger:
Den første hovedretning beskæftiger sig med fundamentale spørgsmål i den ikke-kommutative geometri. Et vigtigt resultat er for nyligt publiceret i et fællesarbejde med Christina Ivan fra M. D. Anderson Cancer Center i Houston, Texas. Ved at udvikle ideer og metoder fra deres tidligere arbejde studerer de her konkrete degenerationer af en familie af spektrale tripler på en C*-algebra opnået som en udvidelse af de kompakte operatorer. Sådanne modeller er motiveret af matematisk fysik og optræder allerede i litteraturen herfor.
Den anden hovedretning er centreret omkring Eriks gamle interesse for studiet af perturbation af C *-algebraer. Dette arbejde indebærer et samarbejde med Allan M. Sinclair, University of Edinburgh, Roger R. Smith, Texas A & M, Stuart White, University of Glasgow og Wilhelm Winter, University of Münster. Et af de store resultater opnået til dato er beviset for den overraskende kendsgerning, at to tilstrækkeligt nære separable og nukleære C*-algebraer er unitært ækvivalente.
Den lange liste over lande, hvor Erik har deltaget i seminarer og konferencer, indeholder lande som Canada, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Japan, Kina, Norge, Polen, Rumænien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og USA.
Erik har undervist en bred vifte af kurser på alle niveauer, fra støttekurser for biologer og for de MØK-studerende på CBS til avancerede kurser rettet mod ph.d.-studerende og kolleger. Han har også tjent i et stort antal udvalg og komiteer ved instituttet. Han var studienævnsformand 1980-82 og institutleder for det daværende Matematisk Institut i 1990-92.