Mindeord om Inge Henningsen

Inge blev ansat ved Institut for Matematisk Statistik i 1966 og blev lektor i 1974. Ved statistikgruppens traditionelle morgenkaffe var hun et naturligt midtpunkt og bidrog på sin venlige og humoristiske måde med skarpe analyser og indsigtsfulde og tankevækkende perspektiver på alt fra aktuel politik til det ontologiske gudsbevis. Hyppigt kritiserede hun eksempler på fejlagtig anvendelse af statistik og sandsynlighedsregning, som hun var stødt på - ofte i en af dagens aviser.

Det var altid både berigende og underholdende at tale med Inge. Alle nød godt af hendes omsorg og nærmest grænseløse generøsitet. Hvert år inviterede hun alle statistikstuderende og de ansatte i statistikgruppen til middag i sit hjem på Kongensvej på Frederiksberg. De studerende overtog hendes køkken og lavede maden, og senere festede de ofte videre længe efter Inge var gået i seng. Det skete også, at hun først ankom til festen ud på aftenen på grund af andre forpligtigelser.

I forbindelse med de nordiske statistikmøder arrangerede hun at en stor gruppe studerende og medarbejdere cyklede - i hvert fald en del af vejen - til møderne og boede i teltlejr. Hvis en kollega af den ene eller anden grund manglede et sted at holde en fødselsdag eller en doktorfest, holdt Inge ved flere lejligheder festen på Kongensvej.

Politisk statistik og ligestilling

Da styrelsesloven fra 1970 skulle implementeres kørte Inge et visionært og effektivt parløb med professor Hans Brøns i forbindelse med opbygningen af ledelsesstruktur og -kultur på Institut for Matematisk Statistik. Også bredere på Københavns Universitet spillede Inge en fremtrædende rolle, bl.a. som medlem af Konsistorium i årene 1984 - 1992.

Inges første videnskabelige artikel blev publiceret i et af de førende tidsskrifter for sandsynlighedsregning og havde Patrick Billingsley, der var professor ved University of Chicago, som medforfatter. Under et studieophold i Chicago i 1969-70 blev hun stærkt påvirket af både tidens voldsomme Vietnamdemonstrationer og den nye kvindebevægelse, der blomstrede op på dette tidspunkt. Det bevirkede at fokus i hendes forskning skiftede fra matematisk statistik til mere anvendt og politisk statistik. Hun skrev fortsat artikler om matematisk statistik, men hovedvægten skiftede mere og mere til artikler om kønsforskning og senere pædagogisk forskning, områder hvor hun deltog i adskillige forskningsprojekter.

Gennemgående temaer i hendes forskning var kvinders og udsatte gruppers uddannelsesvalg og kvinders vilkår og placering på universiteterne og i forskningen generelt. Hun var medlem af Forskningsministeriets udvalg “Ligestilling i Forskning”. Udvalget forslog i 1998 tiltag til styrkelse af kvinders situation på universiteterne, herunder oprettelse af 40 særlige professorater til kvinder. Det kom dog ikke til at ske, da der ikke var flertal for det i Folketinget.

Inge lagde vægt på god og klar formidling, både på universitetet og i sine udadvendte aktiviteter. Hun underviste i en meget lang årrække det indledende statistikkursus for de studerende på de matematiske fag, som hun løbende krydrede med illustrative og lærerige aktuelle eksempler på brug - og ikke mindst misbrug - af statistiske metoder.

Inge spillede i mange år en fremtrædende rolle på venstrefløjen i Danmark. I studietiden var hun aktiv i studenterpolitik, og hun blev fra oprettelsen i 1967 medlem af partiet Venstresocialisterne, hvor hun var medlem af hovedbestyrelsen og folketingskandidat - dog uden at blive valgt. Før sit studieophold i Chicago var hun redaktør af tidsskriftet Politisk Revy, og i årene 1980 -1991 redigerede hun tidsskriftet Naturkampen, som satte kritisk fokus på naturvidenskab og teknik. Hun var en aktiv og skarp debattør, som ofte brugte sin statistiske ekspertise og ikke mindst sin evne til forståeligt og kritisk at formidle statistiske resultater til et mindre talkyndigt publikum. Baseret på grundige statistiske analyser udfordrede Inge vante forestillinger og bragte nye perspektiver og forståelser i spil.

Michael Sørensen