Tre fremragende ph.d.-studerende vinder hæderspris

SCIENCE – Københavns Universitet - uddeler en pris til tre særligt fremragende ph.d.-projekter, der er færdiggjort og forsvaret på SCIENCE i året der er gået. Formålet med priserne er bl.a. at hædre de nye dimittender og synliggøre den store indsats, SCIENCE yder hvert år for at uddanne nye forskere, der kan bidrage til løsninger på samfundets udfordringer.  

Med prisen følger 25. 000 kr. og det eneste vurderingskriterium er ph.d.-projektets excellence. Priserne uddeles på et årligt dimittend-arrangement fredag den 15. september, hvor årets ph.d.-kandidater er inviteret til at fejre et vel gennemført ph.d.-forløb på SCIENCE.

Vinderne i år er en blændende ung matematiker, en fremadstormende biolog og en banebrydende geokemiker. Neden for er en kort beskrivelse af prisvinderne.

Robin Reuvers: En ny matematisk model for superflydende gasser

Matematikeren Robin Reuvers har i sit ph.d.-projekt lavet en beskrivelse af et superflydende materiale, de såkaldte bose-gasser, som bl.a. bruges i magneter.

Gasserne har nogle specielle egenskaber, som gør, at de kan danne et såkaldt Bose-Einstein kondensat, hvis de bliver udsat for ekstremt lave temperaturer. Det indebærer, at alle atomer går ind i den samme kvantemekaniske tilstand og bliver superflydende.

Den tilstand blev forudsagt af Einstein, og Bose og forskere i hele verden har studeret fænomenet i snart 100 år. Robin Reuvers har med sit ph.d.-projekt studeret en matematisk model for, hvordan Bose-Einstein-kondensater opstår. Det har ført til, at han har lavet en kompliceret beregningsmodel for, hvornår en Bose-gas går fra at være en normal gas til at danne et superflydende Bose-kondensat:

”Robin Reuvers har studeret en meget indviklet matematisk model, der i en lidt simplere version går tilbage til 1957, hvor Li og Yang, tilfældigvis samme år som de modtog  Nobelprisen for at opdage, at verden ikke er spejlsymmetrisk, startede  nogle spekulationer om, hvordan man kan udregne temperaturerne for disse faseovergange. Ingen har kunnet løse gåden før nu, hvor Robin stik imod den gængse litteratur er lykkes med at lave en matematisk model, der netop kan forudsige temperaturen for faseovergangen”, siger vejleder og professor Jan Philip Solovej fra Institut for Matematiske Fag.

Robin Reuvers arbejder nu som forsker på Cambridge University i Storbritannien, hvor han har modtaget den prestigefyldte bevilling ´2016 Newton International Fellowship´

Feng Tian: Ny viden ruster os mod klimaforandringer

Feng Tian har i sit ph.d.-projekt skabt banebrydende fremskridt inden for brugen af såkaldte tidsserier af satellitbilleder. Sådanne tidsserier giver mulighed for at analysere og vurdere ændringer i jordens vegetation inden for de seneste årtier. Tidsserierne er nøglen til at forstå, hvordan klimaforandringer påvirker klodens træer og planter.

Feng Tians forskning har bidraget væsentligt til at kortlægge mængden af og ændringer i jordens trævegetation over de sidste 30 år - også i de tørre områder på kloden, som vi ved meget lidt om.

Det har stor relevans for naturforvaltningen i de pågældende lande, som allerede nu er plaget af klimaforandringer. Derudover kan Feng Tians forskning bruges til at forbedre den globale overvågning af jordens kulstofpuljer, hvilket er afgørende for at imødegå kommende klimaforandringer. 

”Feng Tian har leveret banebrydende forskning inden for brugen af en speciel type af mikrobølge-satellitbilleder der potentielt kan bruges til at kvantificere biomasse på global skala. Som den første har han analyseret disse data i sammenhæng med observationer fra jordoverfladen, og han har hermed væsentligt forbedret vores forståelse for brugen af denne nye og spændende datakilde til naturressourceforvaltning”, siger vejleder og professor Rasmus Fensholt fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Feng Tian har modtaget et prestigefyldt EU Marie Skłodowska-Curie postdoc-legat til at forsætte sin forskning på Lund Universitet i Sverige.

Elishevah van Kooten: Nye meteoritmålinger sladrer om solsystemets begyndelse

Inden for de planetare videnskaber er man verden over optaget af at opnå større forståelse af det oprindelige materiale der udgør planeternes byggesten.

Dette fokus ses i de internationale rumagenturers investeringer, fx Europas mangeårige Rosetta-mission, der opnåede banebrydende resultater vedrørende dannelsen af kometer.

Elishevah van Kootens ph.d.-projekt handler om et lignende problem, nemlig studiet af dannelses-regionerne for de mest primitive meteoritter der er fundet på jorden, de såkaldte kondritiske meteoritter.

Hun har udviklet nye masse-spektrometriske metoder til at studere forholdet mellem kondritter og kometer ved hjælp af nyt, state-of-the-art udstyr. Hun har vist, at en undertype af meteoritter, de såkaldt metalrige kondritter, blev dannet i den samme region som kometer.

Denne banebrydende opdagelse betyder, at vi i vores meteorit-samlinger har meteoritter, der rummer de mest grundliggende byggesten for vores planet. Ved at undersøge sammensætningen af det organiske materiale i metal-rige kondritter har Elishevah skabt ny viden om dannelses-mekanismerne for komplekst organisk materiale, og dermed oprindelsen af livets byggesten ved solsystemets fødsel.

Emner